The principle idea behind the social platform tools is based on person-to-person interaction and we assume that the credited sender is that person and no other. Not quite the same with press releases or newspapers.

So my point is this: will this approach catch on? Will people actually buy the concept of politicians twittering away and if they do: are the politicians crossing the line from having representatives to actively trying to deceive people into believing that they are personally there? I have a hard time putting the finger on it, but somehow I feel there’s some very interesting discussions here.

Der gælder vel nærmest tværtimod, som Asbjørn er inde pÃ¥, at der ved anvendelse af services som Plazes og Jaiku – med bÃ¥de steds- og tidsangivelser er ekstra muligheder for at afsløre utroværdig fremtræden.

Under alle omstændigheder synes jeg det er ret spændende, hvorledes mikroblogs kan udnyttes politisk i den kommende tid, ja måske allerede i den valgkamp, der efter fleres mening er et nært forestående.

Det er bl.a. et spørgsmål om nogen vil anvende særligt mange kræfter på et medie, som i Danmark endnu kun er en ret begrænset brugerskare.

Men der kan måske alligevel hurtigt hentes en del opmærksomhed på mikroblogging:
- Hvis det understøttes af god pr i andre medier
- Og det er et led i et fremstille et (nyt) parti, som værende anderledes, mere teknologisk og kommunikationsmæssigt upfront osv.

Jeg vil overveje at advokere for dette i et nyere parti – ingen nævnt, ingen glemt!